Vietnamesisk nudelsuppe: Pho med kylling

IMG_9725

Der har virkelig været sommerferiestemning på Spis & Vis – men nu er jeg tilbage! Jeg starter efteråret ud med en varmende og virkelig lækker suppe: en version af den vietnametiske traditionelle suppe, pho – Jeg er virkelig blevet vild med det vietnamesiske køkken, som byder på rigtig mange lækre retter, og pho er bare et eksempel. Jeg lover bestemt ikke, at denne opskrift er helt autentisk,  men til gengæld lover jeg, at den er virkelig god. For mig handler pho om en god, smagfuld og hjemmekogt fond, risnudler, kylling og lækre toppings.

Det er en ret, der kræver et par timer at lave, men til gengæld står den og passer sig selv størstedelen af tiden. Det er vigtigt, at suppen ikke koger for kraftigt, da den kan blive uklar – low and slow er bestemt the way to go her.

Jeg laver mine egne ristede løg til suppen, men du kan også sagtens bare købe færdige ristede løg, som også giver et lækkert crunch.Read More »

Hjemmelavet pasta… og noget om lykken ved køkkenmaskiner

Hjemmelavet Pasta OpskriftDer er bare et eller andet lykkegivende ved køkkenmaskiner, og det er vist blevet lidt af en obsession for mange af os. Jeg har altid haft en forkærlighed for alverdens alverdens køkkenting og især køkkenmaskiner, og jeg går altid med en drøm om at købe den næste maskine. Over tiden har jeg efterhånden fået investeret i en del maskiner: De bedste køb er nok min ismaskine, min (fuldstændig fantastiske) Bamix-stavblender med alverdens tilbehør – den gør det nemt som en leg at blende, hakke, blande og piske, og så er den eminemt til at lave mørdej – og så min røremaskine, som virkelig har gjort brød og bagning så meget nemmere. En god beholdning af køkkenmaskiner gør virkelig, at man har lyst til at lave mad og eksperimentere med nye ting i køkkenet.

… og nu er endnu en baby (mine køkkenting er virkelig mine babies) blevet tilføjet til den lykkelig familie – til min fødselsdag fik jeg en pastamaskine af mine søde kæreste, og det var den perfekte gave! En køkkenmaskine, jeg har ønsket mig i uendeligt lang tid og en maskine, der bare er sindssygt lækker at bruge. Jeg elsker, at den er mekanisk, og jeg er synes, det er så charmerende med det lille håndsving. Read More »

Madbloggerudfordringen 13 – Samarbejdets kunst.

forret

Madbloggerudfordringen – en sjov og lærerig udfordring for madbloggere, hvor man skal løse forskellige udfordringer og overkomme benspænd. I dette tilfælde var udfordringen samarbejde, og det endte med at være både en geografisk og gastronomisk udfodring – jeg blev nemlig sat sammen med søde Lykke fra Lykkes Lækkerier, som kommer fra den helt anden ende af landet end mig! Så muligheden for at mødes var ikke til stede – så mig og Lykke blev enige om, at vi skulle kreere en sommermenu sammen og så lave retterne hver for sig. Menuen er let og lækker og inderholder en masse gode råvarer i sæson.

Som benspænd fik vi tang, som er en ting, vi ikke rigtigt har arbejdet med før. Det endte med, at vi kom på at bruge “tang-bacon” – søl-tang, som ristes af i klaret smør og efter sigende skulle smage som bacon… Jeg skulle lave forretten, som tangen skulle bruges i – og lad mig sige det sådan, at det lykkedes ikke for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg gjorde galt, men det var helt sikkert ikke noget, der skulle i min mad! Sagen var bare, at fristen for udfordringen var ved at være tæt på, så jeg skulle bare bruge tang! Løsningen blev, at vi toppede vores pizza med nori-tang. Det gav faktisk en rigtig dejlig umami-smag, som komplimenterede broccoli godt.Read More »

En kærlig bemærkning om specialforretninger

IMG_9075Jeg har givet mig selv en udfordring! Jeg vil forsøge at nedbringe mit kødforbrug drastisk og så kun købe kød og fisk hos slagteren og fiskehandleren – jeg ved nemlig ikke noget bedre end at gå i specialforretninger og få gode råd.

… Og der findes virkelig mange gode og dygtige specialforretninger, men vi bruger dem faktisk ikke særlig meget. Jeg tror, mange er rigtig bange for at bruge dem, fordi de måske tror det er dyrt og besværligt. Men tværtimod kan man faktisk ofte spare penge og så selvfølgelig også få gode råvarer og en god oplevelse. At gå i specialforretninger er noget af det bedste, jeg ved! Personalet er altid friske på at hjælpe og høre, hvad man vil kaste sig ud i af kulinariske eksperimenter.Read More »