Guide til London

London er min yndlingsstorby. Byen har alt – fra vintage, high street og high end shopping til fantastisk gastronomi og uovertruffen kultur. Jeg anbefaler, at man forbereder sig godt og grundigt, når man skal til London. Ofte kan det være svært at finde god mad til en rimelig pris uden at det bliver alt for turistet. Her er mit bud på nogle af de lækreste spisesteder i London på et almindeligt budget.

Barrafina

Den michelinstjernede Barrafina er en af de bedste restauranter, jeg nogensinde har prøvet – og det er jeg ikke den eneste, der synes. Restauranten er utroligt hypet, og man skal forberede sig på at vente ca. halvanden til to timer på et bord. Ventetiden kan man tilbringe i baren, hvor man bla. kan købe lettere tapasretter samt oliven og drikkevarer. Man skal dog ikke lade sig afskrække af ventetiden og hypen, for maden er helt fantastiske og priserne er til at overkomme.

Man sidder i et fantastisk åbent køkken, hvor hver kok har en position, og det er sjovt at sidde og følge med i, hvordan maden bliver tilberedt. Maden er klassisk spansk, og man kan både få mindre tapasretter samt større hovedretter.

De har en dagsmenu med specielle retter, og dem anbefaler jeg at prøve. Derudover er deres croquettas fantastiske! Kom i rigtig god tid og værn dig med tålmodighed.

Barrafina, 10 Adelaide St
ca. 250-500 kr pr. person inkl. drikkevarer

Honest Burgers
IMG_4754.JPGHonest Burgers er en kæde af burgerrestauranter I London, der har hele 15 lokationer. Jeg prøvede den i SoHo, og det var superlækkert at sidde ude i den lile gade. Normalt er jeg betænkelig ved kæder, men Honest Burger er simpelthen en af de bedste burgersteder, jeg har været på. Lækker mad, specialøl, god betjening, og så er det tilmed billigt

Konceptet er enkelt – du vælger kylling, oksekød (her har de omkring 5 forskellige variationer) eller vegetar, og så er der lækre rosmarinfritter med. Prøv desuden deres onion rings og chipotle mayo som side orders.

Honest Burgers, 4a Meard Street.
ca. 140 kr pr. person inkl. drikkevarer

Borough Market


Borough Market er klart mit yndlingsmarked i London! Det er et “food lovers paradise”, og har alt hvad hjertet begærer – en afdeling er præget af forretninger med olier, ost, brød, pesto, trøfler osv., mens en anden afdeling har al den street food, du nogensinde kan forestille dig.

Sørg for at se alle boderne, før du bestemmer, hvor du skal spise din frokost. Jeg har været der to gange og fået både pad thai og en lækker luksushotdog.

Markedet ligger lige ved London Bridge tube station.

Borough Market, 8 Southwark Street.
ca. 35-100 kr for frokost pr. person.

Beirut Express
IMG_4747Jeg elsker mellemøstlig mad, og det er der rig mulighed for at få i London. I nærheden af Paddington ligger Edgware Road – en hel gade med arabiske og mellemøstlige restauranter samt arabiske banker og butikker. Der er masser af lækre spisesteder, men jeg besøgte Beirut Express, der er en hyggeligt lille lebanesisk mezzested. Maden er billig, lækker og betjeningen er simpel men fin. De har en virkelig god, autentisk humus med forskelligt kød. Prøv også deres grillede halloumi og vinbladsruller.

Beirut Express, 112- 114 Edgware Road.
ca. 60-150 kr. pr person.

Portobello Road

Et andet market, du skal besøge, når du er i London, er Portobello Road. Markedet har masser af sjove forretninger med både nye og gamle ting til enhver smag.

Der er masser af madboder på selve markedet men hen mod enden af markedet kan du finde et lækkert madmarked med rig mulighed for dejlig frokost. Der er ofte live musik, og i modsætning til selve Portobello Road Market kan man her sidde ned og nyde maden. Prøv en lækker grilled cheese sandwich med fritter fra den lækre bod med gourmetfritter med alverdens toppings.

Portobello Road Market, Portobello Road
ca. 50 kr pr. person. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s