Fantastisk, æltefrit italiensk brød

brød1.jpg

Jeg har i lang tid troet, at man ikke kunne bage rigtig lækkert brød selv, især fordi jeg ikke ejer en røremaskine. Men nu har jeg fået øjnene op for et fantastisk koncept: Æltefri bagning! Et enkelt koncept, der går ud på, at man kombinerer en meget lille mængde gær med rigtig lang hævetid, så man slipper for at ælte dejen – og ovenikøbet får et sindssygt lækkert resultat. 

Hemmeligheden bag det lækre brød, er at bage det i en gryde: det giver et virkelig lækkert, fugtig brød med en sprød skorpe.

Når du laver brødet, tager det 15-24 timer før du kan spise det, så du kan sætte det over dagen før, du skal bruge det. Skal du fx. bruge det til en lækker brunch ved 11-tiden, sætter du det over kl. 11 dagen før. Jo længere brødet hæver, jo bedre bliver resultatet.

brod2Ingredienser
– 300-350 g mel
– 2 g. gær
– 10 g. salt
– 3 dl koldt vand

Rør gæret ud i vandet. Tilsæt melet (start med 300g) og saltet og rør det sammen, indtil der ikke er flere melklumper. Dejen skal være meget løs men ikke helt flydende. Lad den hæve i mindst 12 timer, men gerne op til 20 timer. Jeg plejer at lade det omkring 16 timer. Når det har hævet, kommer du mel på bordet og vender dejen et par gange over sig selv. Dæk et viskestykke med mel og læg dejen i. Fold siderne af viskestykket over og lad det efterhæve i to timer. Når der er ca. en time tilbage af hævetiden, tænder du ovnen på 250° varmluft og sætter gryden og låget ind. Når brødet har efterhævet, vender du dejen i gryden og sætter låg på. Bag brødet i en halv time, tag låget af, og bag i ca. 12 min mere, indtil brødet er fint og brunt i overfladen.

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s