Leftover-lunch: Spidskålssalat med peanutbutterdressing og satay svinekød

satay-svinekod-peanutbutter-salat

Jeg elsker, når rester kan blive brugt på en ny og kreativ måde – Denne superlækre frokostsalat blev til af resterne fra en middag med vietnamesisk inspirerede friske forårsruller. Dippen blev til dressing til snittet spidskål, der også havde været fyld i rullerne. Resten af fyldet blev topping til salaten.

Peanutbuttermarinaden kan sagtens bruge til fx kylling eller andre svinekødsudskæringer, og den smager helt fantastisk. Derudover er dressingen også en supergod grundopskrift på peanutbutterdip. Der er mange ingredienser, men bare roligt, det er ret simpelt. 

Peanutbutterdip

  • 1 spsk olie
  • Saft af 1,5 lime
  • 1/4 chili
  • En stor håndfuld koriander
  • 1 par dråber fiskesauce
  • 2 spsk soya
  • 4 store spsk peanutbutter

Peanutbuttermarinerede svinekoteletter

  • 4 svinekoteletter
  • Saft af en lime
  • En halv chili uden kerner
  • 1 stort skvæt sesamolie
  • 1×1 cm ingefær, skrællet
  • 1 lille håndfuld koriander
  • 2 store spsk peanutbutter
  • 3 spsk chilisauce, eller mindre, hvis du ønsker den mindre stærk
  • 1 spsk soya
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk olie

Derudover

  • Spidskål
  • Andre grøntsager, du har, fx avocado, peberfrugt, gulerod.

– Blend alle ingredienserne sammen, til marinaden er jævn. Smag til med chilisauce, koriander, sesamolie og soya, hvis du vil. Konsistensen skal være ret tyk. Jeg synes, marinaden var ret stærk, men hvis du bruger en mildere chilisauce, kan du tilføje mere. Smør marinaden på svinekoteletterne og lad dem ligge i ca. 30 min eller gerne natten over (det smager superskønt, hvis man har tid til det).

– Jeg synes, det er lækkert at forstege koteletterne i en grillpande, men du kan også bare bruge en almindelige pande. Tænd grillpanden på fuld varme, og steg dem i ca. 2,5 min på hver side. Jeg vender dem 90° halvvejs, så de får fine grillmærker. Smid dem 5 min i en 200° varmluftovn, og lad dem stå overdækket i ca. 5-10 min.

– Skær dem i skiver og server med peanutbutterspidskålen, avocado, peberfrugt, frisk koriander og hvad du ellers har af grøntsager.

salat

2 thoughts on “Leftover-lunch: Spidskålssalat med peanutbutterdressing og satay svinekød

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s