Lyssej en papillote med porrer, dild og hvidvin.

fisk1Jeg elsker fisk, men når man er på SU, er det ikke tit, at budgettet tillader at spise det. Derudover er jeg ret kræsen, når det kommer til min fisk: jeg vil helst købe det i en god fiskehandler, og derfor er det også en sjælden luksus at få fisk – og jeg gør altid noget ekstra ud af det.

Brug din fiskehandler!
For mig er det en oplevelse af tage til fiskehandleren – og jeg vil anbefale dig, at du også gør det til det, når du skal købe fisk. Fiskehandleren er erfaren udi alle slags fisk og tilberedninger, og man kan spørge dem om nærmest hvad som helst. Det gælder for den sags skyld også for slagtere (også dem i supermarkederne!) og grønthandlere.

Da jeg skulle lave denne ret, gik jeg ind i HAV og spurgte om et billigere alternativ til torsk, som jeg normalt plejer at tilberede en papilotte. Jeg fik et skønt stykke lyssejfilet, der både var billigere end torsk, men som også smagte helt fantastisk. 

Lyssejen er tilberedt en papilotte, hvilket vil sige, at den bliver pakket ind i bagepapir og dampet med en hel masse gode sager. Det er supersmart, fordi man både får grøntsager, den dejlige fisk og en skøn sauce på vinen og smørret i bunden. Det er en nem og sikker måde at tilberede fisk på, og så smager det helt forrygende:

fisk3

Du skal bruge
til 2 personer
300 g. lyssejfilet eller anden hvid fisk fx torsk delt i 2 (du kan også sagtens lave 3 mindre portioner)
2 tsk fennikelfrø
2 store porrer, fintsnittet
6 store fed hvidløg, hakket
1 stort løg, finthakket
1/4 af en frisk chili, snittet
en god håndfuld dild
1 dl hvidvin + et par skvæt
25 g. smør i to skiver
1/2 økocitron i skiver

Fremgangsmetode

  1. Tænd ovnen på 200° alm.
  2. Steg porrer, chili, løg, hvidløg samt fennikelfrø i 1 spsk olie på middelhøj varme til porrerne falder sammen. Skru op for varmen og kom hvidvin ved. Steg til det ikke lugter sprittet.
  3. Fold et bagepapir og læg fisken mod midten. Hvis den er tykkere i den ene side, kan du “folde” det tyndeste ind under. Krydr fisken med en smule salt.
  4. Fordel porreblandingen på fisken og top med dild citronskiver og smør på hver. Krydr med masser af friskkværnet sort peber.
  5. Fold pakken helt tæt. Det kan du gøre som vist på denne blog – det handler egentlig bare om at få lukket den godt tæt.
  6. Bag pakkerne i 10 min. Server dem på tallerkenen, så man selv kan skære pakken op – så dufter det helt fantastisk.

Jeg håber, du kaster dig ud i denne fiskeret, for det er en utroligt nem og velsmagende måde at få spist fisk på. Og så husk, at fiskehandlere, slagtere og grønthandlere altid er friske på at hjælpe med dine kulinariske eventyr. Velbekomme!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s