Smørblød karamel af kondenseret mælk: Dulce de leche

dulcedeleche2

Karamel – en skøn tilføjelse til alverdens desserter, men ofte også noget, der indebærer, at man står og bakser med kogende sukkerlager og brændte pander. Men: Du har sikkert set dåser med “sweetened condensed milk” i supermarkedet, og måske har du også hørt om dulce de leche. Det er ganske enkelte dåser med sødet, kondenseret mælk, der koges i et par timer. Resultatet er en virkelig lækker, smøragtig karamel, som du selv kan bestemme konsistensen på.

Tit kan man finde tilbud på de små dåser, og så kan det sagtens betale sig at have dem i skabet – de kan også bruges til fx key lime pie. Jeg vælger at koge dåsen i 4 timer, men koger du den i 3, får du en blødere karamel, der minder mere om karamelsauce.

Du skal bruge: 1 dåse sødet, kondenseret mælk

  • Befri dåsen fra papiret og kom den i en gryde med vand, der dækker den helt, gerne med 2-3 cm. Bring vandet i kog – det skal ikke buldrekoge, men koge let.
  • Kog dåsen i 4 timer. Kom mere vand på, hvis vandet fordamper så meget, at hele dåsen ikke er dækket.
  • Lad den køle helt af i vandet og løft den så op og åbn dåsen.
  • Nyd den lækreste, blødeste karamel, som kan bruges både på grøden om morgenen, ovenpå kager og is eller alverdens andre desserter.

dulcedeleche

Denne dåse brugte jeg til nogle superlækre chokolade- og karamelcupcakes: jeg fyldte de små kager med den tykke karamel, toppede dem med italiensk marengs og blandede så lidt kogende vand og havsalt i karamellen og sprøjtede udover frostingen. Dem kommer der selvfølgelig også en opskrift på inden så længe!

Jeg håber, du kaster dig ud i denne opskrift på skøn, skøn karamel!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s