Suppe med wontons, nudler og shiitake

dumplings.jpgJeg elsker kinesiske dumplings, og hvis jeg ser dem på menukortet, bestiller jeg dem altid – men i København er udvalget meget begrænset, så derfor har jeg sat mig for at mestre dem selv! I denne version er det en lækker asiatisk suppe med nudler og wontons, altså små plader af forårsrulle-agtig dej foldet om fars. Den er helt sikkert ikke særlig autentisk, men den smager supergodt.

Suppen er ikke særlig svær, men den er relativt tidskrævende, fordi man skal folde de små wontons til suppen. Til gengæld er den tiden værd, for det smager helt forrygende. Denne opskrift er med svinekød, men man kan også sagtens lave vegetariske dumplings eller komme fx rejer i.

Skal du lave opskriften, kan jeg anbefale at gå til grønthandleren – jeg bruger selv det lille “marked” udenfor Torvehallerne i København. Hos grønthandleren kan du nemlig både få billig chili, ingefær, forårsløg og koriander – hvis det er muligt, så køb et helt bundt koriander, der ikke er pakket ind – det smager af mere, og så er det både billigere og friskere. Wontonpladerne skal du til en asiatisk købmand for at få.

dumplings2.jpgOpskriften passer til ca. 4 personer

Wontons

  • 300 g svinekød
  • 3 forårsløg
  • 2 spsk soya
  • 2 spsk sesamolie
  • 1 spsk sukker
  • 2 tsk friskkværnet peber
  • 1 tsk fint salt
  • en håndfuld hakket koriander
  • ca. 30 wontonplader, der kan købes i asiatiske specialforretninger

Bland alle indgredienser undtagen wontonpladerne godt sammen.

Kom en lille klump (ca en tsk) i midten af hver plade, og fold dem sammen og luk med lidt vand.

Der er et væld af måder at folde wontons på – man kan bare “klemme” sammen, eller man kan folde dem. Du kan evt. prøve at google “how to fold wonton“, og så vælge den, du synes er pænest.

Kog dem i tre minutter.

Suppe med shiitake og nudler

  • 1,5 l. hønse- eller grøntssagsboullion
  • En håndfuld shiitakesvampe (ca. 50-100 gram)
  • 5 forårsløg, snitter fint (skær de grønne toppene i store stykker)
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 1 mild chili, fintsnittet
  • 2×2 cm ingefær, finthakket
  • frisk koriander, en håndfuld, finthakket + mere til servering
  • 3 spsk soya
  • 2 spsk sesamolie
  • Ca. 150 g kinesiske nudler eller ægnudler

Kom en spsk sesamolie i en stor gryde, og varm den op til middel-høj varme og steg svampe, forårsløg (ikke det grønne), hvidløg, chili og ingefær i ca. 3 minutter.

Kom hønseboullion på, og lad det småkoge i ca. 10 minutter. Kog imens nudlerne efter anvisningen på pakken i en anden gryde.

Kom soya og sesamolie og koriander ved, og smag på suppen – måske skal den have mere soya, sesamolie eller evt. en smule salt. Sluk blusset.

Når du har smagt den til, kommes nudlerne og dumplings i, og suppen trækker i ca. 5 min. Server med frisk koriander og evt. fintsnittet chili!

2 thoughts on “Suppe med wontons, nudler og shiitake

  1. Jamen, den er sikkert værd at prøve.
    Kan du ikke ( måske ) finde på noget med rabarber de vælter op nu.
    Hilsner Per i Kokkedal

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s