Brioche hotdogsbrød

Hotdogbrød briocheVi kender alle hotdoggen og dens forskellige varianter: hvadenten den er helt klassisk, hjemmelavet eller fransk, er den altid et hit: Og på det seneste er der gået inflation i luksus og gourmet udgaver af den populære spise. Det er jeg stor fan af, for jeg elsker hotdogs, og når man gør sig lidt umage med komponenterne, kan man få en virkelig smagfuld en af slagsens. Derfor har jeg leget lidt med briochedej og fundet frem til en opskrift på nogle virkelige lækre, smørbagte briochehotdogbrød – og du kan få opskriften lige her!

Opskriften er lavet med en røremaskine, men du kan lave dejen i hånden. Så er det nemmest at starte med dejkrogene på en elpisker og så derefter ælte i hånden. Til mine hotdogs serverede jeg hjemmelavet ristede løg, der virkelig pifter smagen op – de laves ved blot at skære løg i strimler, vende dem i salt, peber og mel og derefter riste dem af ved middelhøj varme til de er gyldne. Men det vigtigste, udover en god pølse, er trods alt brødet, som laves således:

Ingredienser:

  • 10 g. gær
  • 100 g. smør, blødt, i tern
  • 1 æg
  • 450 g mel
  • 7 g. salt
  • 2 spsk sukker
  • 2,25 dl sødmælk

Fremgangsmåde:

  • Lun mælken i en gryde, til den er fingervarm, dvs. indtil den er varm, men du stadig kan have en finger i, uden det er ubehageligt.
  • Kom gæren i røreskålen og kom den varme mælk i. Kør det godt rundt, så det er helt blandet.
  • Kom 300 g mel, sukker og salt i skålen og kør det rundt, til det er blandet godt sammen.
  • Tilsæt ægget og rør igen godt rundt
  • Tilsæt melet og kør det rigtig godt rundt
  • Tilsæt smørret, evt. i to omgange.
  • Ælt det i ca. 10 minutter på røremaskinen.
  • Lad det efterhæve i 1,5. time i skålen med et vådt viskestykke over (så dejen ikke udtørrer)
  • Efter hævningen, deles dejen ud i 8 klumper. Jeg vejer altid dejen af for at sikre, at det bliver jævnt. Dvs., at jeg vejer hele dejen og dividerer med 8.
  • Form dem til aflange firkanter og tryk dem flade. Du bestemmer selv, hvordan du vil have, de skal se ud. Husk, at de hæver, så giv dem god plads.
  • Efterhæv dem ca. 45 minutter.
  • Pensl med en blanding af æggeblomme og sødmælk
  • Før du sætter bagepladen ind, så smid et glas vand i bunden af ovnen, så der skabes damp. Det giver luftigt brød.
  • Giv dem ca. 13-15 minutter ved 210° varmluft. og køl dem derefter af på en rist

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s