Hjemmelavet pasta… og noget om lykken ved køkkenmaskiner

Hjemmelavet Pasta OpskriftDer er bare et eller andet lykkegivende ved køkkenmaskiner, og det er vist blevet lidt af en obsession for mange af os. Jeg har altid haft en forkærlighed for alverdens alverdens køkkenting og især køkkenmaskiner, og jeg går altid med en drøm om at købe den næste maskine. Over tiden har jeg efterhånden fået investeret i en del maskiner: De bedste køb er nok min ismaskine, min (fuldstændig fantastiske) Bamix-stavblender med alverdens tilbehør – den gør det nemt som en leg at blende, hakke, blande og piske, og så er den eminemt til at lave mørdej – og så min røremaskine, som virkelig har gjort brød og bagning så meget nemmere. En god beholdning af køkkenmaskiner gør virkelig, at man har lyst til at lave mad og eksperimentere med nye ting i køkkenet.

… og nu er endnu en baby (mine køkkenting er virkelig mine babies) blevet tilføjet til den lykkelig familie – til min fødselsdag fik jeg en pastamaskine af mine søde kæreste, og det var den perfekte gave! En køkkenmaskine, jeg har ønsket mig i uendeligt lang tid og en maskine, der bare er sindssygt lækker at bruge. Jeg elsker, at den er mekanisk, og jeg er synes, det er så charmerende med det lille håndsving. 

Hjemmelavet Pasta Med Æg Opskrift
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi spiste pasta de første mange dage, efter jeg fik den – fra linguine med svampe til cannelloni med broccoli (som i øvrigt snart kommer på bloggen). Pasta er selvfølgelig lidt af et projekt – vi er vant til, at tørret pasta er virkelig billigt, og jeg tror ikke på, at man lave pasta  billigere selv – men til gengæld er hjemmelavet pasta utroligt smagfuldt, simpelt at lave og virkelig hyggeligt. Jeg har lavet min pasta på røremaskine, men du kan sagtens lave den i hånden. Her er mit bud på den perfekte opskrift på hjemmelavet pasta:

Du skal bruge:

  • 425 g. fint durummel
  • 4 æg
  • 1 tsk olivenolie

Fremgangsmåde: 

  • Kom det hele i røreskålen og start med k-spaden på medium hastighed, til det er nogenlunde samlet.
  • Skift til dejkrogen og ælt det i ca. 10 minutter på medium hastighed. Dejen skal være ret hård.
  • Hvis dejen er for blød, kan du tilsætte mere mel, og hvis den er for hård, kan du tilsætte en dråbe vand.
  • Dejen er færdigæltet, når den er fast og du kan prikke i den med en finger, og den “springer” tilbage.
  • Du kan også sagtens ælte den i hånden i 10 min.
  • Lad dejen hæve i ca. 30 min og rul den så ud. Jeg bruger pastamaskine, men det kan også gøres med en kagerulle. Når den er rullet ud, skæres den i strimler eller bruges i lasagne og koges i spilkogende, saltet vand i ca. 1-2 minutter alt efter, hvor tyk den er. Servér evt. med en helt enkelt sauce af hvidløg og chili simret i olivenolie og godt med persille og parmesan.

Når du har rullet pastaen, så sørg for at dække den med godt med mel, så det ikke klister sammen. Hvis du ikke spiser pastaen med det samme, vil jeg anbefale af fryse den. Så skal den bare have lidt længere tid i det kogende vand.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s