Vietnamesisk nudelsuppe: Pho med kylling

IMG_9725

Der har virkelig været sommerferiestemning på Spis & Vis – men nu er jeg tilbage! Jeg starter efteråret ud med en varmende og virkelig lækker suppe: en version af den vietnametiske traditionelle suppe, pho – Jeg er virkelig blevet vild med det vietnamesiske køkken, som byder på rigtig mange lækre retter, og pho er bare et eksempel. Jeg lover bestemt ikke, at denne opskrift er helt autentisk,  men til gengæld lover jeg, at den er virkelig god. For mig handler pho om en god, smagfuld og hjemmekogt fond, risnudler, kylling og lækre toppings.

Det er en ret, der kræver et par timer at lave, men til gengæld står den og passer sig selv størstedelen af tiden. Det er vigtigt, at suppen ikke koger for kraftigt, da den kan blive uklar – low and slow er bestemt the way to go her.

Jeg laver mine egne ristede løg til suppen, men du kan også sagtens bare købe færdige ristede løg, som også giver et lækkert crunch.

Opskrift på vietnamesisk pho med kylling

Hønsekødsbouillon:

Du skal bruge

  • En hel kylling
  • Ca. 6 store gulerødder
  • 4 løg
  • 15 sorte peberkorn
  • 2 hønsebouillionterninger
  • Ca. 1/2 tsk Fiskesauce
  • Soja
  • Sukker

Kom kylling, gulerødder, løg, peberkorn og bouillionterninger i en stor gryde og dæk med vand.

Lad det småkoge i ca. 1,5-2 timer og pil derefter kylling og grøntsager fra. Smid grøntsagerne ud og si suppen.

Smag til med lidt salt, peber, soja, fiskesauce og sukker – hold lidt igen med fiskesaucen. Suppen må gerne være ret sød og salt.

Pil kyllingen og smid skroget ud. Vend det pillede kyllingekød med lidt salt og peber.

Ristede løg:

Du skal bruge

  • 2 store løg
  • 2 spsk hvedemel
  • Godt med smagsneutral olie

Hak løgene halvfint og ryst dem godt med hvedemel. Steg på middelhøj varme i ca. 1 cm. olie i en pande, til de er brune. Læg dem på lidt køkkenrulle for at dryppe af. 

Derudover: 

Skal du bruge

  • En pakke risnudler
  • Et stort bundt koriander
  • Øko-lime i både
  • Frisk chili, fintsnittet
  • Forårsløg, fintsnittet

Kog nudler efter anvisning på pakken.

Servér suppen med nudler, frisk koriander, ristede løg, snittet forårsløg, pillet kylling, frisk chili og lime.

IMG_9741

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s