Suppe med wontons, nudler og shiitake

dumplings.jpgJeg elsker kinesiske dumplings, og hvis jeg ser dem på menukortet, bestiller jeg dem altid – men i København er udvalget meget begrænset, så derfor har jeg sat mig for at mestre dem selv! I denne version er det en lækker asiatisk suppe med nudler og wontons, altså små plader af forårsrulle-agtig dej foldet om fars. Den er helt sikkert ikke særlig autentisk, men den smager supergodt.

Suppen er ikke særlig svær, men den er relativt tidskrævende, fordi man skal folde de små wontons til suppen. Til gengæld er den tiden værd, for det smager helt forrygende. Denne opskrift er med svinekød, men man kan også sagtens lave vegetariske dumplings eller komme fx rejer i.

Skal du lave opskriften, kan jeg anbefale at gå til grønthandleren – jeg bruger selv det lille “marked” udenfor Torvehallerne i København. Hos grønthandleren kan du nemlig både få billig chili, ingefær, forårsløg og koriander – hvis det er muligt, så køb et helt bundt koriander, der ikke er pakket ind – det smager af mere, og så er det både billigere og friskere. Wontonpladerne skal du til en asiatisk købmand for at få.Læs mere »

Smørblød karamel af kondenseret mælk: Dulce de leche

dulcedeleche2

Karamel – en skøn tilføjelse til alverdens desserter, men ofte også noget, der indebærer, at man står og bakser med kogende sukkerlager og brændte pander. Men: Du har sikkert set dåser med “sweetened condensed milk” i supermarkedet, og måske har du også hørt om dulce de leche. Det er ganske enkelte dåser med sødet, kondenseret mælk, der koges i et par timer. Resultatet er en virkelig lækker, smøragtig karamel, som du selv kan bestemme konsistensen på.

Tit kan man finde tilbud på de små dåser, og så kan det sagtens betale sig at have dem i skabet – de kan også bruges til fx key lime pie. Jeg vælger at koge dåsen i 4 timer, men koger du den i 3, får du en blødere karamel, der minder mere om karamelsauce.Læs mere »

Lyssej en papillote med porrer, dild og hvidvin.

fisk1Jeg elsker fisk, men når man er på SU, er det ikke tit, at budgettet tillader at spise det. Derudover er jeg ret kræsen, når det kommer til min fisk: jeg vil helst købe det i en god fiskehandler, og derfor er det også en sjælden luksus at få fisk – og jeg gør altid noget ekstra ud af det.

Brug din fiskehandler!
For mig er det en oplevelse af tage til fiskehandleren – og jeg vil anbefale dig, at du også gør det til det, når du skal købe fisk. Fiskehandleren er erfaren udi alle slags fisk og tilberedninger, og man kan spørge dem om nærmest hvad som helst. Det gælder for den sags skyld også for slagtere (også dem i supermarkederne!) og grønthandlere.

Da jeg skulle lave denne ret, gik jeg ind i HAV og spurgte om et billigere alternativ til torsk, som jeg normalt plejer at tilberede en papilotte. Jeg fik et skønt stykke lyssejfilet, der både var billigere end torsk, men som også smagte helt fantastisk. Læs mere »

Sød, syrlig og sprød key lime pie

IMG_7728Min yndlingskage er uden tvivl klassisk tarte au citron, der smager helt forrygende, men også er ret omstændig at lave. Derudover spiser jeg tarte au citron relativt tit, og det er jo altid rart at prøve noget nyt. Derfor – Key lime pie, den klassiske, amerikanske limecreme på digestivebund med flødeskum eller italiensk meringue. Jeg har valgt at lave den med flødeskum, fordi det er lettest, og fordi det spiller supergodt sammen med den sprøde bund. Den er fløjlsblød, sød, syrlig og knasende på samme tid – og så er den ikke særlig svær at lave:Læs mere »